Bliv klogere på dit åndedræt
Den 4. december 2024 kommer Britta Feusi med sit foredrag,
”Bliv klogere på dit åndedræt”.
Britta er uddannet yogalærer samt åndedrætscoach.
Hun underviser privatpersoner og i foreninger og virksomheder.
Brittas mission er at give folk de effektive værktøjer, der gør det muligt at komme tættere på sig selv, skabe balance, og gøre en positiv forskel – både fysisk og mentalt.
De fleste af os tænker sjældent over vores åndedræt. Hvad nu hvis dit åndedræt ikke længere fungerer så naturligt og effektivt, som det burde. Det kan have større konsekvenser, end du måske tror. Den gode nyhed er, at du selv kan genoptræne dit åndedræt og skabe en markant forbedring.
I løbet af dette oplæg dykker vi ned i, hvordan et ineffektivt åndedræt kan påvirke din krop, hvorfor det er afgørende at trække vejret gennem næsen, og hvordan du kan begynde at styrke dit eget åndedræt – for en bedre sundhed og livskvalitet.