Børsen 400 år
Børsen 400 år.
Foredrag ved historiker og forfatter Anders Ravn Sørensen
Børsens dragespir styrtede brændende mod jorden den 16. april 2024 dagen efter 5 årsdagen for branden i Notre-Dame i Paris.
Genopbygningen af Børsen er i fuld gang, så den igen kan stå som et kulturhistorisk vartegn over dansk erhvervshistorie, som gennem 400 år har været knyttet til personer, begivenheder og beslutninger, der har formet dagens Danmark.
Kom og hør historiker Anders Ravn Sørensen fortælle om Børsen gennem 400 års historie, fra 1800-tallet til den skæbnesvangre brand i 2024, kort før Børsen skulle have fejret sit 400-års jubilæum.
Børsbygningens historie er en erhvervshistorie og en kapitalisme historie.
Men det er også en kultur- og kunsthistorisk fortælling om en bygning fyldt med kunst og kulturgenstande, der har stået som et fixpunkt gennem århundreder, mens verden udenom var i rivende udvikling.
Anders Ravn Sørensen er lektor og erhvervshistoriker ved CBS. Han har de seneste 10 år beskæftiget sig med krydsfeltet mellem erhvervshistorie og kulturhistorie og udgav i 2024 den anmelderroste bog Børsen på Gads forlag.

Havarthigaarden

