2024-08-21 12:45

Udflugt til Roskilde Kloster

Mødetid kl. 12.45.

Vi transporterer os selv til Roskilde med tog, egen bil eller andet, klosteret ligger i gåafstand fra Roskilde station.

Vi mødes foran Roskilde Kloster, (den Skeel-Juel-Braheske Stiftelse, Roskilde og Odense adelige Jomfrukloster) senest kl 12.45.

Her vil vi få 1 1/2 times guidet rundvisning på klosteret, der daterer sig tilbage til 1200-tallet.

Klosteret er den ældste stadig beboede bygning i Roskilde. Det blev bygget til Sortbrødrene i 1231, senere nedrevet, og opført med de oprindelige sten til en herregård i 1565.

Det blev et adeligt jomfrukloster i 1699 da stifterne Margrethe Ulfeldt og Berte Skeel fik lov af kongen, til at købe stedet, og gøre det til en bolig for ugifte adelsfrøkener.

Stedet er den dag i dag en stiftelse, hvor ældre borgere kan få en god og rimelig bolig, og det er de nuværende beboere der er guider.

Her er både kirke og riddersal samt talrige århundrede gamle malerier, og en fantastisk klosterhave.

Efter besøget på klosteret er der kaffe/te og kage på cafe Vivaldi, Stændertorvet 8, 4000 Roskilde.

###

Egen pris for besøg på klosteret med guide, samt kaffe/te og kage er 120 kr

Klubben giver et tilskud til denne tur

Vi kan være 50 deltagere, så det er ”først til mølle” princippet der gælder.

Roskilde Kloster

Sankt Peders Stræde 8 E, 4000 Roskilde

Praktik

Roskilde Kloster